luk

nye tyre

hos VikingRed

VR Wild topper listen med +35 NTM.

VR Wild gNTM +35 er en VR Wookie søn på en VR Crone ko. Søger du en tyr med høje procenter og høj ydelse, er VR Wild det rette valg for dig. Han avler også god yversundhed og malketid, som gør ham egnet til robotmalkning. Opdrætter er Nita og Jakob Gade, Skals.

De to pollede VR Flake P sønner har holdt deres placering i toppen: VR Fanof P gNTM +30 (MF VR Ejstrup) fra Torben Stolshøj-Pedersen, Nørre Asmindrup og VR Fitbit P gNTM +28 (MF VR Grimsby) fra Jukka og Venla Hentilä, Finland. VR Fanof P har højt ydelsespotentiale kombineret med positive frugtbarheds- og sundhedsindekser, og VR Fitbit P er en tyr med høj ydelse med super yversundhed og hurtig malketid.

Andre højt rangerede tyr er de tre VR Viljar-sønner: VR Vimo gNTM +32 (MF Rockstar), VR Vilperi gNTM +31 (MF VR Hambo) og VR Violin +gNTM +31 (MF VR Faabeli). Der er endnu ikke sæd til rådighed efter disse tyre.

Døtreafprøvede tyre
VR Thiago holder sin placering som den bedste døtreafprøvede tyr. Hans NTM er nu +31. Han er en tidligere GenVikPLUS-tyr på hjemmemarkedet, og hans døtre har et stort ydelsespotentiale kombineret med lette kælvninger. Han er super for klovsundhed og lemmer. VR Thiago er søn af VR Tuomi og med R Haslev som MF. Opdrætter er Lars Remme Larsen, Sørvad.

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.