luk
Nyt fra aktivitetsudvalget

På udvalgets møde for nyligt blev orienteret om, at stambogsomlægningen snart er ved at være på plads.

Rigtig mange besætninger har været alle hundyr igennem og sikret, at farvemarkering passer. Ligesom, der er sørget for, at der er kommet RC markering på de dyr, der ønskes insemineret med rødbrogede tyre.
I løbet af denne eller næste uge bliver det muligt at trække lister med farvemarkering på besætningens dyr. Ved hjælp af lister, bliver det let at checke, om alle dyr står rigtigt registreret inden næste insemineringskørsel – og før tilmelding til årets dyrskuer.

Vinterrmødet hos Anders Skovgaard, Jelling er flyttet til den 13. marts på grund af sammenfald med et andet avlsarrangement.
Mødet indledes i stalden hos Anders Skovgård, hvor afkomsinspektør Mogens Madsen vil kåre nogen køer og lægge op til debat om vore ønsker til den fremtidige rødbrogede ko. Efter frokost på Sandvad Sognegård vil debatten fortsætte, ligesom der vil blive orienteret om, hvordan vi hver i sær udnytter mulighederne i avlsarbejdet med de rødbrogede køer fremover.
Mødet sluttes af med en gennemgang af de aktuelle tyrefædre og brugstyre. Nærmere invitation følger snart.
 
Årsmødet er nu lagt fast. Det afholdes torsdag den 6. september på Sjælland. Lars Jeppesen og Maja Wollesen i Svinninge på vest Sjælland, har lovet at tage imod os til årets årsmøde. 
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.