IMG 1202 Srgb Web

Lette kælvninger og god tilvækstværdi

Avlsmålet for kødracer til krydsning på malkerace er ukomplicerede kælvninger, høj kalveoverlevelse med høj sundhed, hvor spisekvalitet og tilvækstværdi er integreret. Ønsker du yderligere information omkring X-Indekset udviklet til kødkvægsanvendelse hos malkekvæg, så kan du læse mere her.

Anvendelse af kødkvæg i malkekvægsbesætninger er med til at øge avlsfremgangen og den systematiske selektion i avlsmaterialet på bedriftsniveau. Kødkvæg bruges som et strategisk redskab til at øge ensartetheden i den fremtidige kvieårgang, samtidig med at kvaliteten af fedekalve forbedres. Når der anvendes kødkvæg fokuseres der enten på intensiv eller ekstensiv kalveproduktion.

Den intensive kødkvægslinje fokuserer hårdt på kombinationen af lette kælvninger samtidig med høj tilvækst ved intensiv opfedning. Den ekstensive kødkvægslinje har højere fokus på de ukomplicerede kælvninger, hvor spisekvalitet og foderudnyttelse ved ekstensiv fodring prioriteres.

Avlsmålet har stærkt fokus på de økonomiske egenskaber for kødkvægskrydsningskalvene og malkekøerne, der producerer dem. Avlsværdivurderingen til X-Indekserne er baseret på afkom født af malkerace. Avlsmålet beskrives i X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv, der sikrer maksimal fremgang for alle de økonomisk vigtige egenskaber.