luk

generationsskifte

- på vej

Efter en lang periode med meget begrænset udskiftning på brugsplanerne, har vi nu flere helt unge tyre i sædproduktion klar til at give planerne en foryngelseskur

Blandt de nye tyre vi forventer på konventionel brugsplan er VJ Google (VJ Gates x VJ Lago) med NTM +26, VJ Laster (VJ Lasky x VJ Perez) med NTM +25, VJ Ludo (VJ Lutter x VJ Hizzi) med NTM +22. VJ Google er også allerede klar til at komme på X-Vik brugsplanen.

Vi forventer at kunne sætte brugsplaner med et NTM niveau mellem +20 og +22. Tillige forventer vi at alle tyre på brugsplanen vil være positive for Yversundhed, Generel sundhed, Holdbarhed og Malkeorganer.
 
Flere nye tyrefædre vil blive frigivet over de næste måneder. De første vil blive VJ Haiko (VJ Hawk x VJ Livius), VJ Gulag (VJ Gurre x VJ Hilario), VJ Lando (VJ Lasky x VJ Perez) samt VJ Gator (VJ Gates x VJ Black). Alle har NTM på +22 eller +23.

Endnu en polled tyr bliver til rådighed, VJ Linked P (Listowel x VJ Lure). Han supplerer VJ Leaks P og begge pollede tyre har NTM +13.

VJ Gislev fastholder sin position som bedste døtreafprøvede tyr med NTM +24. VJ Gislev eksporteres nu til hele verden både med både konventionel og X-Vik. Han er fortsat nr. 1 blandt renracede døreafprøvede tyre i USA, hvilket er af stor betydning for markedsføringen af VikingJersey på international plan.


Forbruget af X-Vik ligger fortsat tæt på 65% med en stigende tendens. En ny sorteringsmaskine er netop installeret, hvilket vil sikre, at der vil være god tilgængelighed på X-Vik hen over foråret. 
 
Brugsplaner og tyrekategorier vil være endeligt godkendt sent onsdag den 5. februar.


Billede: VJ Google
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.