luk

hvorfor

er den økonomiske 
værdi af en NTM-enhed lavere for Jersey?

Af Ruth Bønløkke Davis, Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, SEGES

NTM er et totaløkonomisk indeks sammensat af både produktions- og sundhedsegenskaber. Den økonomiske værdi af at stige en NTM-enhed dækker over både en stigning i produktion og en forbedring af sundheden. En NTM-enhed har en økonomisk værdi på 75 kr. for Holstein og 59 kr. for Jersey. Dermed ikke sagt, at Holstein er bedre end Jersey, men at en avlsmæssig fremgang på en NTM-enhed har en mindre økonomisk værdi hos Jersey i forhold til hos Holstein.

Forskellen i værdien af en NTM-enhed skyldes 3 faktorer:
  • Indholdet af en indeksenhed for delindekserne er forskelligt – eksempelvis kg fedt i en Y-indeksenhed 
  • Den marginale værdi af en indeksenhed er forskellig – eksempelvis for fødselsforløb
  • Forskel i egenskaber, der indgår i NTM.

Indhold i en indeksenhed
Hvor meget en indeksenhed beskriver af en given egenskab afhænger af racens niveau og forskellen mellem dyrene. Dette gælder f.eks. for klov- og lemmelidelser, hvor frekvensen for Jersey ligger noget lavere i forhold til for Holstein, og derfor er der mindre forskel mellem tyrene. Det betyder i praksis, at en NTM-enhed vil have større effekt hos Holstein end hos Jersey, fordi forekomsten som udgangspunkt er højere. Derfor er den økonomiske værdi også højere - faktisk dobbelt så stor for Holstein i forhold til Jersey.


Der er også større forskel mellem dyrene hos Holstein f.eks. i Y-indekset, da ydelsen hos Holstein er højere. Det er illustreret i tabel 1, som viser spredningen på tyrenes relative avlsværdital opgjort i kg. Her kan man se, at spredningen, og dermed variationen mellem tyrene, er meget højere for både mælk, fedt og protein for Holstein i forhold til for Jersey. Det betyder, at en enhed for Holstein dækker over en større mængde fedt og protein og dermed har en større økonomisk værdi. Den økonomiske værdi af en Y-indeksenhed er 57 for Holstein og 51 for Jersey.

Marginal værdi
For kælvningsindekserne er den økonomiske værdi også lavere for Jersey. Det er fordi, de i gennemsnit har lettere kælvninger i forhold til Holstein. En langt større andel af Jersey køer både ved 1. og senere kælvninger har et kælvningsforløb på 1 (let, uden hjælp) eller 2 (let, med hjælp), mens over dobbelt så mange Holstein køer har et kælvningsforløb på enten 3 (vanskelig, uden dyrlæge) eller 4 (vanskelig, med dyrlæge) i forhold til Jersey. Jo sværere kælvningsforløbet har været, des større omkostninger er det også forbundet med, men det er ikke en lineær sammenhæng. Den marginale værdi af at sænke andelen af svære kælvninger er meget højere end ved de lette kælvninger. Da Holstein har en større andel svære kælvninger, er den økonomiske værdi af kælvningsindekset derfor højere for Holstein sammenlignet med hos Jersey. Desuden er værdien af en levendefødt kalv højere for Holstein end for Jersey, hvor især tyrekalvene har en meget lille økonomisk værdi.


Egenskaber i NTM
Udover forskelle i den økonomisk værdi af enkeltegenskaber er der forskel i sammensætningen af det samlede NTM. Indtil for nylig har der været færre egenskaber med en økonomisk værdi i NTM for Jersey – f.eks. i indekset for generel sundhed indgik kun information om metaboliske sygdomme for Jersey, mens for Holstein var der også information om reproduktionslidelser, ketose og lemmelidelser. Nu er de samme sygdomme for Jersey som for Holstein inkluderet i indekset for generel sundhed, og dermed vil den økonomiske værdi af denne egenskab stige. 



Tabel 1: Spredning i tyrenes avlsværdital for mælk, fedt og protein opgjort i kilo.
                           Spredningi tyrenes AV tal 
  MælkFedtProtein
 RDC 692 29,0 21,3
 HOL 647 25,4 19,7
 Jersey 572 21,2 17,3

Har du spørgsmål til artiklens indhold, er du velkommen til at tage kontakt til Ruth Bønløkke Davis på rubd@seges.dk 
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.