luk

nye

Jersey tyre

Brugsplanens bedste tyr, VJ Hawk har +31 gNTM

Jerseytyrenes niveau har aldrig været højere. Fem tyre har NTM over +30, og brugsplanens gennemsnit kommer til at ligge over +26 gNTM.

Brugsplanen
Det forventes, at hele otte nye tyre kommer på brugsplanen. Planen vil blive domineret af sønner efter VJ Haley (VJ Hawk +31 og VJ Hirts +29), VJ Gislev (VJ Gutz +28 og VJ Gates +25) og VJ Perez (VJ Pele +25 og VJ Powell +25). Det forventes også, at brugsplanen suppleres med tyre, som har lidt alternative afstamninger; VJ Choko (VJ Lobo x VJ Havdal), VJ Lasky (VJ Lari x VJ Husky) og VJ Leby (VJ Landa x VJ Hihl), med gNTM på hhv. +25, +23 og +22.
Alle de nævnte tyre har positive avlsværdier for både malkeorganer, yversundhed, generel sundhed og holdbarhed. 

Unge genomiske tyre
Blandt de unge tyre, som topper hitlisten, og som endnu ikke er klar til brugsplanen, finder vi de to VJ Hjorri sønner, som begge har gNTM over +30 samt en VJ Gislev søn og en VJ Dau søn på samme niveau.
Pt. har vi 17 tyre (efter 11 forskellige fædre), som er ved at starte sædproduktion, med gNTM på +25 eller derover. 

Det ekstremt høje niveau for sønnerne efter VJ Haley, VJ Gislev og VJ Perez (som har NTM på +24, +21 og +20) kunne tyde på, at afkom efter disse klarer sig rigtigt godt. Det kommer sikkert også til at gælde for kvierne.

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.