luk

årsmøde 2017

Jersey

260 veloplagte deltagere deltog i et fantastisk Jersey Årsmøde i det Midt- og Vestjyske område

Under fredagens besætningsbesøg hos Sophie Fløe Vestergaard og Jens Stokholm Pedersen, Sdr. Damgaard i Ølstrup deltog 260 Jersey interesserede. I dejligt sensommervejr fik gæsterne en fantastisk oplevelse af det flotte gårdanlæg, super godt management og gode dyr. Tillige fik gæsterne mulighed for at besøge 38 forskellige stande med sponsorer, som gav god inspiration og gode tilbud. 

Forud for besætningsbesøget var der afholdt fagligt møde i DGI Huset, Herning. På mødet blev der givet information om Jerseyracen og om Viking. Efter indlæggene var der en lang og god debat om, hvorledes avlsarbejdet skal drives, og om de udfordringer og muligheder racen står overfor.

I forbindelse med det faglige møde og under aftenens fest, blev der uddelt legater og æresbevisninger. Se beskrivelse her.

Årsmødet afsluttedes med to super gode besøg i Tanderupkær ved Herning. Ninna og Niels Erik Nilsson blev besøgt på Bjerregaard, hvor gæsterne fik et godt indtryk af en meget aktiv og effektiv økologisk bedrift, hvor der bl.a. praktiseres sæsonkælvning og produceres A2 mælk. Afsluttende samledes alle deltagere ved Bjerrely Fiskesø, hvor aktivitetsudvalget havde sørget for dejligt mildt vejr til at nyde grill-frokosten ved det fantastiske halmhus ”Muslingehuset” med udsigt over fiskesøen, et tidligere brunkulsleje.

Nedenfor ses et udpluk fra Årsmødet
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.