luk

vj janko og vj huzar

topper hos Jersey

Tidligere top GenVikPLUS tyre er nu blandt de bedste Jerseytyre som døtreafprøvede

VJ Janko har som døtreafprøvet et NTM på +26, på baggrund af 417 malkende - og 210 kårede døtre. 

VJ Huzar følger tæt efter med +25, på baggrund af 144 malkende – og 96 kårede døtre. VJ Huzar skal fremhæves for fremragende malkeorganer. Tyren er blandt racens bedste for både foryvertilhæftning, bagyverhøjde og bredde samt yverdybde. Tillige avler VJ Huzar prima frugtbarhed, yversundhed og holdbarhed. VJ Huzar overvejes til brugsplanen.

VJ Janko er en af racens bedste tyre for både lemmer og klovsundhed. Tillige avler han også super bagyverhøjde, yverbånd og yverdybde. VJ Janko vil dog blive lidt sværere at anvende, da han er bærer af JH 1 defekten. Defekten vil dog kun give effekt, hvis man kombinerer to bærere, og da alle disse er i familie med hinanden, vil det ikke forekomme, hvis man anvender insemineringsplanens forslag.
 
Genomiske tyre
Ikke de store overraskelser I denne runde. Blandt de bedste er der stadig stor afstamningsmæssig spredning. De første sønner af VJ Hazard (VJ Hickey x DJ Izzy), VJ Guide (VJ Gulf x DJ Jason) og VJ Stitz (VJ Zummit x DJ May) gør det godt, og der er nu sæd til rådighed efter disse.  

VJ Quintana topper stadig den genomiske hitliste med NTM +26 efterfulgt af VJ Klov og den nye VJ Hazard søn, VJ Hero (tillagt på en VJ Joker datter). VJ Quintana er brugt ekstremt meget over det sidste halve år, så han forventes at blive taget af den konventionelle brugsplan for derefter at fortsætte på X-Vik brugsplanen.
 
Nye tyre
I denne måned forventer vi at købe seks nye tyre. Fem af disse er ET kalve, og fire er tillagt på VG ejede donorer.
Det avlsmæssige niveau er højt på disse kalve. Gennemsnitligt NTM er +24 (21 – 27), gennemsnitligt Y-indeks er 118 (112 – 123) og alle har forskellige fædre. 
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.