luk

vh don red

topper fortsat hos Holstein

Tyren har dog fået selskab af to andre tyre, der også har +38 NTM.

I august kunne vi introducere den første røde Holstein tyr nogensinde til toppen af indekslisten. VH Don Red (Dent RC x Fageno) NTM +38 er tillagt af Kim Fagerlin i Tjele, og han ligger stadig øverst. Nu har han dog fået selskab af VH Brook (Balisto x Denim) fra Vagn Kristensen i Stoholm og VH Brixton (Balisto x VH Mandel) fra Flemming Petersen i Ribe, som også har NTM +38

Herefter kommer VH Ramsey (VH River x Penley) NTM +37 fra Anton Hammershøj i Stenild,  VH Sublime (VH Skipper x Balisto) fra Bjarne Graversen i Struer med NTM +36, VH Bronski (VH Brook x VH Gant) fra Henrik Grønne i Vinderup med NTM +36 og VH Smoodie (VH Skipper x VH Miguel) fra Sven-Åke Mood i Väsviken i Sverige.

VH Highway sønnerne er meget synlige på listen med VH Hipsen fra Hans Ingvar Ekberg, Aastorp i Sverige som den højeste med NTM +37, men også VH Hilding fra Nötcenter Viken AB i Falköping i Sverige og VH Hotman (mf VH Boogie) fra Martin Hansen i Rødekro ser virkelig spændende ud med NTM +33.

Døtreafprøvede tyre
Blandt de døtreafprøvede tyre er der nye og interessante tyre, men også stor stabilitet blandt de ældre tyre. VH Cosmo (VH Clark x Router) fra Michael Jensen i Hammel er fortsat nr. 1 med NTM +28. VH Odense (VH Opell x D Banker) fra Gunnar Forum i Skals kravler langsomt, men sikkert op ad listen og har nu NTM +27. VH Booth (Beacon x Planet) og VH Sparky (VH Suarez x VH Salomon) fra Flemming Petersen i Ribe har begge NTM +25, og den sidste, som skal fremhæves, er nyheden VH Bernell (Bube x VH Salomon) fra Martin Kristensen i Tarm, som har første døtreafprøvede NTM på +23.

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.