luk

om 

VikingDanmark
VikingDanmark er en landmandsejet virksomhed, der leverer sæd af tyre i verdensklasse til samtlige kvægbrugere i Danmark. Samtidig yder VikingDanmark landsdækkende inseminerings- og rådgivningsservice. Dette sikrer kvægbrugerne sunde køer og maksimal indtjening.
VikingDanmark leverer sæd af alle malke- og kødkvægracer. Avlsarbejdet bygger på et effektivt registreringssystem og avlsarbejde. Vi tilbyder strategisk rådgivning om avl og reproduktion i den enkelte besætning i samarbejde med besætningsejer, medarbejdere, inseminør og rådgiver. I vores VikShop sælger vi kvalitetsprodukter til kvægbruget med levering direkte til stalddøren.

VikingDanmark udnytter den nyeste teknologi i alle led, hvilket sikrer effektiv daglig drift og hurtig implementering af ny viden. Eksempler på ny teknologi der øger indtjeningen og letter dagligdagen ved kvægbrugeren er Heatime, RuminAct og BoviSoft.

I VikingDanmark er der 225 ansatte - heraf 185 inseminører, 20 rådgivere, 5 chauffører og 15 kontoransatte.
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.