luk

kvier til Rusland

VikingLivestock

VikingLivestock er i øjeblikket i fuld sving med at udpege i alt 900 kvier, der skal eksporteres til et russisk landbrug. 

I øjeblikket er der travlhed hos VikingLivestock, hvor man er i fuld gang med at finde i alt 900 Holstein kvier, der skal mod øst. For at være lidt mere præcis, så er det et russisk landbrug, som er kviernes destination.
 
Noget af det, der er unikt for VikingDanmark er virksomhedens ekspertise i kønssorteret sæd. Og ifølge direktør for VikingLivestock Lars Kloster, er det noget af det, der har vakt international interesse. Den russiske landmand, der har købt de 900 kvier, har ved selvsyn oplevet de danske kviers kvaliteter. VikingLivestock leverede således 300 kvier til ham sidste forår. 

”At han kommer tilbage viser, at han er godt tilfreds. At køerne er sunde og producerer godt,” siger Lars Kloster.

Han understreger, at et af VikingLivestocks fokusområder er at levere kvier med kønssorteret og kvier med almindelig sæd. Tanken er, at flest mulige danske kvægbrugere skal have mulighed for at kunne eksportere til det russiske marked og udlandet som sådan. Ifølge Lars Kloster oplever VikingLivestock således stor interesse fra danske kvægbrugere, der gerne vil levere kvier.

445 kvier er blevet udvalgt. De er i karantænestald og afventer afrejse. 

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.