luk

held

eller reproduktion i sprøjten

Læs Kvægfagdyrlæge Line Fruergaard-Roeds seneste reproklumme her.

Af og til er det meget tydeligt, at vi skal huske at være stolte af vores danske kvægbrug. Sidst jeg fik lyst til at uddele skulderklap til den danske kvægbruger, var i forbindelse med deltagelse på en reproduktionskongres. Her var jeg sammen med 300 dyrlæger fra hele verden til faglig opdatering. Et af indlæggene handlede om den historiske udvikling af brunstsynkroniseringsprogrammer. Det program, de fleste lande bruger nu, består af seks hormonbehandlinger og tidsfast inseminering uden hensyntagen til brunstsymptomer, og det er, vel at mærke, hver gang dyret insemineres. Den naturlige reproduktion er lagt på hylden i langt de fleste lande. Som dansker sidder man måbende tilbage og undres over udbredelsen af synkroniseringsprogrammer og brugen af hormoner. Hvad mon en dansk forbruger ville sige til sådan en rutine, og hvad blev der af det gode håndværk? 

Når vi bruger hormonbehandlinger i danske besætninger, er det problemdyr, der brunstinduceres. Det er typisk køer, hvor der ikke er observeret brunstsymptomer eller køer med ansamlinger i børen. Nogle besætningsejere synes, at effekten af behandling er frustrerende dårlig, og de kan ikke se værdien i at få samlet åbne køer op med brunstinduktioner. Der kan være en række grunde til, at effekten udebliver, og der ikke observeres brunst på dyrene. Det kan fx være, at der behandles på et tidspunkt i cyklus, hvor det ikke er muligt at fremkalde brunst. En anden og meget hyppig årsag er, at dyrene er i fysiologisk brunst, men ikke viser brunsttegn – typisk dyr i ”stille brunst” eller dyr med ultrakorte brunster, som vi ikke når at registrere. 

Dyr i ”stille brunst” har de rigtige hormonstrømninger og en tilhørende ægløsning. De er svære at håndtere, fordi de ikke viser brunsttegn, eller fordi tegnene er så svage, at hverken mand eller aktivitetsmåler kan registrere dem. Højtydende køer kan have ultrakorte brunster på grund af deres høje stofskifte. Fælles for disse to grupper af dyr er, at de har muligheden for at blive drægtige trods de manglende brunsttegn, hvis de insemineres på det rigtige tidspunkt. Her kan det gode håndværk komme ind, så vi skaber værdi, når vi laver reproduktion på sprøjte.

Har man fået lavet brunstinduktion på et eller flere dyr uden at se de forventede brunsttegn, er det fornuftigt at give køerne lidt ekstra opmærksomhed. En systematisk tilgang kan være, at brunstinducerede køer konsekvent undersøges 3. og 4. dag efter behandling, hvis de ikke har vist brunsttegn. En undersøgelse af æggestokkene, børens spænding eller konsistensen af det slim, der kommer fra bør og skede, kan afsløre dyr i ”stille brunst”. Erfaringer fra arbejdet i praksis viser, at over halvdelen af hormonbehandlede køerne er brunstige, selvom de ikke viser tegn. De er da bestemt værd at få med, så vi kan kombinere brugen af hormoner i reproduktionsarbejdet med godt håndværk og værdi i besætningen. 

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.