luk

viking seniorer

på forårstur

Forårsturen bød på både Morten Korch, fynsk natur og bisonokser.

Læs Ebbe Skammelsens beretning om dagen her:

Er der noget skønnere at bruge en torsdag i maj på end at tage på udflugt i noget fantastisk godt vejr? Så heldige var seniorklubben i Viking Danmark, for torsdag den 23/5 havde de sat hinanden stævne på en parkeringsplads ved Langesø Slot på Nordfyn, og efter at rundstykkerne og kaffen var nydt, kom en bus og kørte en tur med os.

Vi havde en lokal guide forrest i bussen til at fortælle om hvad vi så, vi kørte på Rugård Landevej, den gamle hovedfærdselsåre over Fyn, inden der var noget der hed hovedvej A1, og endnu før at der blev lavet en motorvej. Fra tidernes morgen gik landevejen i en bue nord om Vissenbjerg, det var for at undgå det, man kaldte ”Vissenbjergrøverne”. Langs med denne gamle landevej lå de gamle kroer med to mils afstand, det var på kongens befaling, at der skulle være mulighed for at hvile og skifte heste.

Flere steder blev vi af guiden gjort opmærksom på, at der stadig var spor i landskabet efter den gamle jernbane mellem Odense, Brenderup, Bogense og Middelfart. Denne bane fungerede fra 1911 til engang i 1960erne, og nogle steder var stationsbygningen stadig at se med sine glaserede tagsten.

Morten Korch
Vi besøgte Morten Korch Museet – han er født den 18/1 1876 og døde den 8/10 1954. Korch var
handelsuddannet, arbejdede bl.a. som grossist, forlægger og teglværksdirektør, men fra 1916 helligede han sig forfatterskabet. Dog fortsatte han som forlægger. Museet er indrettet i Fyllested Vandmølle, som er fra 1878, men der har været drevet mølleri fra 1500-tallet. På museet var mange af hans bøger udstillet, og selvom nogle af os har læst mange, er det nok de færreste, der har læst dem alle.

Kærgaards Transportmuseum
Fra dette museum kørte vi en lille tur over til Kærgaards Transportmuseum. Ejeren, Henri Hage fortalte levende om alt seletøjet, som han havde i et rum - her var seletøj fra mange forskellige godser på Fyn og mange andre steder i verden. Vi gik igennem staldene og så hans fem køreheste, den ældste af dem var godt nok sendt på pension. Senere fik vi en gennemgang af hans mange hestevogne, som stod parkeret i den gamle stald. På staldloftet var der en udstilling af gamle hesteredskaber, bl.a. lagde jeg mærke til en gammel hestetrukket sneplov med tre heste forspændt. Der stod på et skilt, at det havde været amtets eje.

Kærgaards jorde og skov er bortforpagtet, kun produktionen af pyntegrønt står de selv for, og da vi besøgte godset, var de ved at kalke hovedbygningen. Henri Hage fortalte, at det var meget praktisk med liften, den brugte de også i skoven til klipning af pyntegrønt.

Efter vi havde tømt madkasserne, kørte vi videre mod Bogense, og på vejen dertil kom vi forbi byen Holse. Her kunne vi også se spor efter den gamle jernbane, og på vej videre så vi store marker med rosenstiklinger – næsten alle danske stiklinger bliver fremstillet på disse egne, og et stort skovareal havde skiftet ejer fra Bøf Jensen til Dyne Larsen, og da der lige var sat fasaner ud i området, var det som at køre igennem en hønsegård.

Bogense er Danmarks mindste købstad. Byen var indtil jernbanens nedlæggelse en meget driftig handelsby, og siden er det gået ned ad bakke. Fra gammel tid er der mange store hoteller og købmandsgårde – nogle af disse store bindingsværksbygninger står endnu, og en bybrønd kom vi også forbi. I dag foregår byens liv hovedsagelig på havnen, her er der både fiskerestauranter og butikker og en meget stor marina med masser af lystbåde.

Æbelø
Efter Bogense gik turen med udsigt til Æbelø og et naturgenopretningsprojekt ved Gyldensten. Her havde der været inddæmmet et stort areal, som lå ca. 1 m. under havoverfladen, men det havde knebet at holde vandet ude med den vindkraft, man havde til rådighed indtil 1960erne. Her fik man elmotorer installeret, men nu havde Åge V. Jensens fonde købt det, og nu var der vand over det hele igen. Vi var en tur ude på en dæmning, hvor vi havde saltvand til den ene side og ferskvand til den anden, men der var et fantastisk fugleliv. Vandfuglene rugede, eller gik med små ællinger lige op til vejen.

Vi fortsatte vores tur forbi Skamby, Søndersø, godset Margaard og gennem ægte fynsk landsbyidyl i Tværskov. Her lå små bindingsværkshuse så tætte, at vi næsten troede, at de havde haft bussen holdende mellem husene da der blev lagt stråtag på, der var kun ganske få centimeter til begge sider af bussen da vi passerede, og der lå også en vandmølle på stedet.

Så kom vi tilbage til vores udgangspunkt ved Langesø Slot, og vores biler var der stadig. Vi tog over på Douglashuset ved golfbanen og drak kaffe, inden vi skulle til sidste besøg på dagen.

Ditlevsdal Bisonfarm
Sidste besøg var på Ditlevsdal Bisonfarm, hvor vi tog plads i vognen, og så gik det ellers ud på den nordfynske prærie. Efter vi havde passeret et par låger, kom vi ind til flokken af bisoner, og her fortalte en ung dame om deres arbejde med at håndtere dyrene. Det er amerikanske bisoner, og de er nemmere at have med at gøre end de europæiske. Ditlevsdal har ca. 400 bisoner, 64 kalve, og de skal gerne op på ca. 120 kalve i løbet af året. En kalv vejer ved fødsel ca. 25-30 kg, og ved fravænning vejer de ca. 200 kg.

Ca. 90-95 % af tyrekalvene bliver slagtet og solgt, enten i gårdbutikken eller i deres egen restaurant. De sidste indgår i avlen, og der går flere tyre sammen i en familie, hvor det er den ældste tyr, der bestemmer. Hvis der er flere damer, der viser interesse for ham samtidig, tillader han en yngre at hjælpe med affæren. Der skal være en tyr for hver 10-15 hundyr.

Alle hundyr indgår i avlen, enten på Ditlevsdal eller i udlandet, og de er ca. 3-4 år, når de får første kalv. De får efterfølgende en kalv hvert år, men når de bliver ældre, kan de godt finde på at springe et år over, og det accepteres, men hvis det bliver for tit eller for mange år i træk, er det tid at slagte bisonen. De ældste køer, vi så, er mere end 20 år.

På Ditlevsdal har man ca. 100 ha, der er indhegnet, og ca. 50 ha, der bliver brugt til at lave vinterfoder på. Med hensyn til at håndtere dyrene havde de et princip om, at alle låger skulle være åbne ind til der, hvor dyrene skulle hen. Så kørte ejeren ind til flokken med en gammel bil, som de kendte, og der blev slået godt og grundig på siden af denne pickup, og så kendte dyrene proceduren. Fuld fart frem; en bison kan løbe op mod 50-60 km. i timen, så der er ingen tid til at holde stille, for så vil føreren lynhurtigt have en bison på ladet.

Vi gjorde et stop ved deres fangefold, og her fik vi forklaret, hvordan de har mulighed for at håndtere dyrene i tilfælde af, at der skal dyrlæge til eller ormekur, øremærkning, fravænning og så meget andet. Avlsarbejdet foregår ved, at de har nogle familier med forskellige blodlinjer, og så tager man avlsdyr ud og parrer med nogle andre familier.

Sidste punkt på dagens lange program var en middag i Ditlevsdals restaurant, selvfølgelig med en bøf af Bison. Vi var 43 deltagere på turen, og vi synes alle, vi har haft en god dag, hvor vi fik mulighed for at mødes med tidligere kollegaer og høre lidt om, hvordan pensionisttiden går.

Ebbe Skammelsen
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.