luk

DNA prøver

I øjeblikket oplever vi problemer med for mange DNA prøver udtaget med øremærker, der ikke kan analyseres.

I skrivende stund kendes problemet ikke præcis, men det er TruTest/Caisley mærkerne, der er de største udfordringer med. TruTest tager problemet meget seriøst og deres specialister i Tyskland er på sagen. Oplever du problemer med dine øremærker og for mange der går i fejl, kontakt da Trutest på tlf. 4580 0944.

En del fejl kan også skyldes manglende omhyggelighed ved isætning af DNA øremærkerne. Der er gode tips at hente i nedenstående to videoer.

Bemærk fx at kalvens øre vendes om, når prøven udtages. Dette gøres for at kniven kan vende opad ved udtagningen af prøven. Dette er især ved Allflex en god idé, hvis kalven er urolig, og får du slået tangen imod inventaret kan prøven ikke falde ud af kniven, hvis kalvens øre vender som på videoen.

Det kan ligeledes være en god idé at sætte det mærket med DNA-udtagningen i først. Her ved kalven endnu ikke, hvad der skal ske og er sandsynligvis mere rolig end anden gang, der skal sættes et øremærke i.


© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.