luk

vikingdanmark

i nyt samarbejde med LandboUngdom

VikingDanmark og LandboUngdom samarbejder nu om at yde rådgivning og lave spændende arrangementer for unge landmænd i hele Danmark. 

Målet er at øge de unge menneskers interesse for kvægavl og reproduktion, og som led i aftalen skal der afholdes 10-15 arrangementer årligt. VikingDanmark stiller rådgivere og inseminører til rådighed, når de sammen med LandboUngdoms lokalafdelinger besøger bedrifter og holder oplæg. 

Lisbet Holm, som er rådgivningschef i VikingDanmark, ser kun fordele ved det nye samarbejde:

”Vi vil gerne udbrede kendskabet til det, som Viking står for, og her kan vi drage rigtig god nytte af LandboUndgdoms store ungdomsnetværk. Samtidig ønsker LandboUngdom mere faglighed, og det kan vi tilbyde dem, så begge parter vinder ved samarbejdet.”

Hos LandboUngdom ser man frem til at kunne give medlemmerne et større og bedre indblik i reproduktion og kvægavl, og de håber dermed at kunne fange flere af de unge ”kvæg-nørder”, som søger mere viden på området:

”Vi har altid kunnet spørge Viking til råds, men det gør tingene lettere, at vi får et tættere samarbejde. Forhåbentligt giver det vores unge landmænd et større indblik i, hvem Viking er, og hvad foreningen kan tilbyde vores medlemmer,” siger Gerbrig Postma, LandboUngdom.

VikingDanmark og LandboUngdom forventer, at det første arrangement kan afholdes i starten af 2019, og derefter tager samarbejdet for alvor fart. Arrangementerne vil være landsdækkende og for alle LandboUngdoms medlemmer.

For yderligere information: 
Lisbet Holm, VikingDanmark tlf. 4018 5511
Gerbrig Postma, (billedet), LandboUngdom tlf. 23742582

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.