luk

vue fra de nye lokaler

For at effektivisere og rationalisere har vi nu samlet den del af medarbejderne, der er i administrationen samt de der supporterer Vikings mange medarbejdere, der arbejder ude hos kvægbrugerne lokalt.

Det nye kontorhus er bygget på Koldkærgård ved Skejby. Koldkærgård med tilhørende avlsbygninger og 2 ha blev erhvervet for 2 år siden, hvor Viking samtidig indgik en aftale om at bytte to ældre ejendomme i henholdsvis Rødding og Holstebro med opførelse af et nyt kontorhus. Det nye hus er bygget med et skarp øje for funktionalitet, minimum af vedligehold og effektive arbejdsgange i forhold til bedst mulig at kunne løse opgaverne til gavn for kvægbrugerne. Med denne omstrukturering og investering har bestyrelsen for VikingDanmark haft fokus på at reducere omkostningerne pr. medarbejder og understøtte Vikings service og rådgivning i marken endnu bedre.

Der vil blive annonceret "Åbent Hus "senere - formentlig sidst i oktober, når huset står helt færdigt udvendigt.

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.