luk

pieter visser:

"Jeg er 100 % tilfreds med Heatime"

I 2007 investerede Pieter og Anneke Visser i et Heatime Classic anlæg, og i marts måned i år opgraderede de til et af de nye anlæg. Parret er rigtig glade for de nye fordele, det giver.

Viking møder Pieter og Anneke Visser i stalden sammen med Bent Møller, der er en del af Vikings Team Heatime. Humøret er højt, og det er tydeligt, at de kender hinanden godt. De har haft mange snakke om Heatime gennem årene, og Pieter var da heller ikke i tvivl om, at han skulle med på den nye bølge af anlæg:

”Efter at have haft Heatime i ti år nu, kan jeg ikke forestille mig at undvære det. Det er en stor investering, men det er dét værd, og Viking tilbyder et særdeles fornuftigt opgraderingstilbud, hvor vi sparede næsten 30.000 kroner, ” siger Pieter.

Pieter og Anneke har 130 Holstein køer og 70 transpondere på bedriften i Toftlund. Alle køer, som kælver, får en transponder på samt kvier fra de er cirka 13 måneder gamle alt afhængig af deres størrelse.

Stor hjælp i hverdagen
Før i tiden spejdede Pieter og Anneke efter brunst, når de gik blandt køerne, og det har været dejligt at slippe for, mener parret. De stoler fuldstændig på Heatime og oplever meget sjældent, at der slipper et dyr gennem nåleøjet:

”Vi har både brugt brunstobservation og forsøgt os med tail paint. Førstnævnte kræver meget disciplin, og sidstnævnte bliver fejet af med kobørsten, så vi er færdige med at eksperimentere med andet end Heatime,” siger Pieter og fortsætter:

”Det er simpelthen verdens nemmeste system; jeg tjekker bare min telefon og ser, om der er køer i brunst, og hvis det er tilfældet, får jeg fat i inseminøren.”

Nye fordele med Heatime
Pieter og Anneke sætter stor pris på den udvikling, Heatime har været igennem. I dag kan parret blandt andet tydeligt se, hvilke dyr der skal sorteres fra, inden de starter malkning, da dyrene går ned i tyggetid – enten på grund af brunst eller sygdom. De nye fordele har Bent Møller gjort parret klogere på, og det er ikke første gang, de har fat i ham. Lige siden opstarten med Heatime har Pieter og Anneke jævnligt haft besøg af Bent for løbende at blive sat ind i mulighederne. De har været glade for samarbejdet, og som Pieter siger:

”Hvis der er noget, ringer jeg til Bent.”

Heatime er kommet for at blive på bedriften i Toftlund. Med Bent på sidelinjen.

Pieter og Anneke Visser
Mælkeproducenter i Toftlund
130 Holstein køer
© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.