luk

cyster

- hvad gør vi nu?

Cyster hos malkekøer giver grå hår hos både driftleder, inseminør og dyrlæge. Men hvad kan vi egentlig gøre for at forhindre dem?

Af Line Fruergaard-Roed, Viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist

Cyster opstår i æggestokkene. På den normale æggestok sidder ægget i en væskefyldt blære, som op mod brunsten vokser sig stor. I slutningen af brunsten løsnes ægget ved, at den væskefyldte blære springer og frigiver ægget ind i æggestokken - en ægløsning. En cyste opstår, når væskeblæren ikke springer, men bliver ved med at vokse. Almindeligvis er der flere cyster på samme tid, enten på den ene eller på begge æggestokke. De vokser sig flere cm. store og bliver på æggestokken et stykke tid (dage til uger), hvorefter de svinder ind. Samtidig er der nye cyster på vej, som skal igennem det samme forløb. Derfor kan man sige, at en cystisk tilstand er dynamisk. Den cyste, vi kan finde på koen i dag, er sandsynligvis ikke den samme, som vi kan finde om en uge.      

Der kan være mange årsager til, at væskeblæren ikke springer, og ægløsningen fejler. Styringen af de processer, der skal få ægget til at løsne sig, er kompleks og kontrolleres overordnet set fra hjernen. Der sendes hormoner af sted til æggestokken, som skal binde sig på væggen af den væskefyldte ægblære og sætte løsningen i gang. Hvis hormonsignalet ikke er passende, eller væggen i ægblæren har dårlig kvalitet, fejler ægløsningen, og koen danner en cyste. 
Ofte skal vi se efter årsagen langt tidligere, end vi ser problemerne. Stress og huldtab i goldperioden og i starten af laktationen er nogle af grundene til, at det kan gå galt.  Desuden ved vi, at køerne kan være arveligt disponerede for at danne cyster. Det betyder, at man skal tænke sig rigtig godt om, når man kæmper for at få de cystiske køer drægtige. Måske skyder man sig selv i foden på længere sigt. 

I Danmark har vi traditionelt set behandlet cyster i forbindelse med en forundersøgelse, hvor den eller de største af væskeblærerne er klemt i stykker. De små cyster, der også sidder på æggestokken, er tykke i væggen og kan ikke klemmes. Hormonforstyrrelser, der er en medvirkende årsag til, at cysterne opstod i første omgang, påvirkes ikke af denne behandling. Derfor oplever vi ofte, at behandlingseffekten er begrænset. Klemning medfører en risiko for, at der dannes arvæv omkring æggestok og æggeleder, og det kan nedsætte drægtighedschancerne. Medicinsk behandling af cyster kan være med til at rette hormonforstyrrelserne, og der ses en behandlingseffekt på omkring 60 % modsat 30 % ved klemning. Derfor vil det være den anbefalede behandling til cystekøerne. Har koen gået med cystiske æggestokke længe, kan den få kroniske forandringer i børen, som ikke kan behandles. Børhornene skrumper, og børmunden bliver deform, og koen skal udsættes.

Sørg for at lægge en god strategi for behandling – og ikke mindst forebyggelse – af cyster i din besætning sammen med avlsrådgiver, inseminør og dyrlæge. 

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.