luk

opdrættere

hædret for Viking toptyre

Opdrættere af nogle af Vikings bedst sælgende tyre har været samlet til fejring i Assentoft.

Den årligt tilbagevendende tradition med at hædre opdrættere og fejre tyres resultater blev en festlig begivenhed, da opdrættere af seks toptyre besøgte tyrestationen i Assentoft.

Opdrætterne så og hørte om de berømte tyre, som de har tillagt og solgt til Viking, men ikke set siden, de blev afhentet som små kalve. Alle tyre, på nær en enkelt, var unge genomiske tyre, som har præget brugsplaner og eksport over de seneste 1½ år. En enkelt af tyrene, VJ Huzar, hædredes dog for præstationer efter døtreafprøvning. Tyrene er nogle af dem, som skal bidrage med sønner til den fremtidige avl i Viking, og flere sønner er allerede godkendt og indkøbt til Viking. Nu, efter den aktive karriere på brugsplanerne, er tyrene forbeholdt eksportmarkederne, hvor efterspørgslen er meget stor.

Opdrætterne, som blev hædret var: Morten Hansen, Vrå (VH River og VH Rozwell), Jesper Thomsen, Aggersund (VH Bradoc), Søren Røndbjerg, Øgelund (VR Lego), Sophia og Palle Bjerggard Hansen, Gl. Krogaard (VJ Quintana), Morten Jensen, Høholt (VJ Huzar). Yderligere tre opdrættere og tyre skulle have været fejret, men havde ikke mulighed for at deltage: I/S Rønhave, St. Darum (VH Romello), Folmer Hadberg-Rasmussen, Langeskov (VR Abraham) og Anders Levring, Fjellerup (VJ Hitman).

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.