luk

Samme ydelse 

hos danske malkekøer uanset fosterets køn

I modsætning til resultaterne fra en amerikansk undersøgelse viser en dansk pilotundersøgelse, at mælkeydelsen ikke påvirkes af kalvens køn.

I en artikel i august nummeret af ”Magasinet Kvæg” under titlen ”Mere mælk til døtrene – flere penge til landmanden” blev der beskrevet resultater fra simuleringer som viser, at anvendelse af kønssorteret sæd giver højere ydelse og større indtjening. En meget vigtig forudsætning for dette er resultaterne fra en ameri-kansk undersøgelse, som fandt en højere ydelse hos køer der føder kviekalve. Spørgsmålet er, om effekten af at føde kviekalve kan genfindes på danske data.

+450 kg EKM når koen får kviekalve i USA
I den amerikanske undersøgelse fandt man en væsentlig højere ydelse hos køer som føder kviekalve. For-skellen i den samlede 305 dages-ydelse i 1. og 2. laktation mellem køer som fik kviekalve i både 1. og 2. laktation kontra køer som fik tyrekalve i både 1. og 2. laktation var således omkring +450 kg mælk. Dette skyldes både en effekt i den laktation hvor koen bærer kviefosteret og den efterfølgende laktation.

Samme ydelse uanset kalvens køn i Danmark
I en ny dansk undersøgelse af ydelsen i 2. laktation, baseret på Holstein køer som er født i 2010, fandt man ingen effekt af kalvens køn i 1. og 2. laktation. Det har altså ikke været muligt at genfinde de amerikanske resultater på danske data. Ambitionen for SimHerd er, at inkludere de mest velfunderede bud på sammen-hænge. På baggrund af resultaterne fra det Danske pilotforsøg, har SimHerd A/S besluttet ikke at inkludere effekten af kalvens køn i modellen.

Brug af KSS giver stadig højere ydelse og DB
Anvendelse af kønssorteret sæd vil stadig øge ydelsen pr årsko, men effekten er sandsynligvis ikke helt så stor som resultater i artiklen i ”Magasinet Kvæg”, hvor effekten af køn er inkluderet, angiver. Dette betyder for en besætning med god reproduktion, at det er muligt at øge besætningens mælkeydelse med 39-76 kg EKM pr. årsko ved at bruge stigende mængder KSS. Dette vil øge dækningsbidraget med 48-54 kroner pr årsko. Gevinsten afhænger af besætningens reproduktionseffektivitet, holdbarhed, kalvedødelighed, opdræt omkostninger og prisen på kælvekvier.

Af Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen, Jehan Ettema og Søren Østergaard (VFL)

© Copyright VikingDanmark. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.