Nu er det
muligt direkte at sammenligne frugtbarhed hos danske og
udenlandske Holstein-tyre.
Det har
ikke tidligere været muligt direkte at sammenligne
udenlandske og danske tyre for frugtbarhed. Det bliver det
fremover, fordi frugtbarhed kommer med i gruppen af
egenskaber, som beregnes internationalt.
I maj 2007 deltager NAV - Danmark, Sverige og Finland - for
første gang i beregningen af internationale avlsværdital for
frugtbarhed for Holstein. For de røde racer og jersey kommer
international beregning af frugtbarhed på et senere
tidspunkt.
Udgangspunktet for beregning af internationale avlsværdital
er de nationalt beregnede avlsværdital, som sendes til
INTERBULL. Dette giver problemer, når vi ønsker at beregne
avlsværdital for frugtbarhed for udenlandske tyre.
Du kan se udenlandske tyres avlsværdital for frugtbarhed på
www.landscentret.dk/interbull under "Tyre sorteret efter
S-indeks".
Avlsværdital på udenlandske tyre giver større fremgang
Frugtbarhed er en egenskab, som har stor betydning for
besætningens økonomi. Det er vigtigt, at køerne bliver
drægtige, når kvægbrugeren ønsker det. Samtidig har der i en
årrække været avlsmæssig
tilbagegang, og derfor er der kommet stor fokus på
frugtbarhed både nationalt og internationalt.
I avlsarbejdet anvendes både danske og udenlandske tyre som
tyrefædre til ungtyrene, og kendskab til udenlandske tyres
avlsmæssige niveau for frugtbarhed vil give bedre mulighed
for at opnå avlsmæssig fremgang for frugtbarhed i Danmark.
Frugtbarhed
er mange ting
I forbindelse med beregning af internationale avlsværdital
er der defineret forskellige grupper, som beskriver
forskellige elementer af frugtbarhed hos køer og kvier.
Egenskaberne er:
- Kviens
evne til at blive drægtig
- Koens
evne til at genoptage cyklus
- Koens
evne til at blive drægtig
- Koens
tomperiode eller kælvningsinterval
I tabel 1
er vist de egenskabsgrupper, som vigtige lande som Frankrig,
Holland, Italien, England og USA deltager med avlsværdital
i.
Tabel 1.
Vigtige landes nationale egenskaber i de internationale
egenskabsgrupper
| |
Kvie egenskab |
Ko egenskab |
| |
Evne til at blive drægtig |
Evne til at genoptage cyklus |
Evne til at blive drægtig |
Tomperiode |
| Frankrig |
X |
|
X |
|
| Holland |
|
X |
X |
X |
| Italien |
|
X |
X |
X |
| England |
|
|
X |
X |
| USA |
|
X |
|
X |
Inden for
de internationale grupper er det i nogen grad forskellige
mål for frugtbarheden, som leveres fra de enkelte lande.
Eksempelvis anvender flere lande ikke-omløberprocent til at
beskrive koens evne til at blive drægtig, mens eksempelvis
NAV bl.a. anvender interval fra første til sidste
inseminering.
Biologisk er det forskellige egenskaber. Interval i dage fra
første til sidste inseminering beskriver både evnen til at
blive drægtig og evnen til at vise brunst, mens
ikke-omløberprocenten kun beskriver koens evne til at blive
drægtig, mens den ikke siger noget om koens evne til at vise
brunst. Det medfører, at der er lav sammenhæng mellem
NAV-egenskaben og de udenlandske
egenskaber.
For koens evne til at genoptage cyklus og tomperiode er det
i højere grad biologisk de samme egenskaber, der leveres fra
landene. Der er derfor høj sammenhæng mellem de øvrige lande
og NAV for disse egenskaber.
Hvordan
beregnes sikre NAV-avlsværdital
for frugtbarhed?
For at kunne beregne et sikkert indeks for frugtbarhed for
udenlandske tyre kræver det to ting: Dels skal de
egenskaber, der benyttes i udlandet dække det avlsmål, vi
har i NAV, og dels skal egenskaberne være biologisk ens, så
der er høje sammenhænge mellem
NAV-egenskaber og de udenlandske.
De vigtigste egenskaber i det nordiske avlsmål er koens evne
til at genoptage cyklus og koens evne til at vise brunst og
blive drægtig. I princippet kan egenskaberne i det nordiske
avlsmål dermed dækkes enten gennem internationale
avlsværdital for koens evne til at blive drægtig kombineret
med koens evne til at genoptage cyklus eller alternativt
avlsværdital for tomperioden. De internationale
avlsværdital for koens evne til
at blive drægtig, har desværre lav at sammenhæng mellem NAV
og de øvrige lande.
I praksis er det derfor kun lande, som leverer nationale
avlsværdital for tomperiode, som kan opnå sikre
NAV-avlsværdital for
frugtbarhed. Dette betyder eksempelvis, jvf. tabel 1, at
NAV-avlsværdital for franske
tyre vil have lav sikkerhed, mens tyre fra Holland, Italien,
England og USA får avlsværdital
med højere sikkerhed.
Fremskridt
med begrænsninger
Det er selvfølgelig godt, at der fremover beregnes
internationale avlsværdital for frugtbarhed. Det sætter
fokus på frugtbarhed og giver os dermed et værktøj til at
opnå større avlsmæssig fremgang
for frugtbarhed i Danmark.
Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er tyre fra alle
de lande, vi kunne ønske os, som får beregnet sikre
NAV-avlsværdital for
frugtbarhed.
Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsenn
Dansk Kvæg